Hvem er vi

På Solsikken har vi de sidste 30 år dyrket økologisk både på friland og i drivhuse. Dermed har vi samlet en god portion erfaring og viden inden for området, som vi gerne deler ud af.

Vi fører et bredt udvalg af økologiske og biodynamiske frø indenfor grøntsager, krydderurter, lægeurter og blomster. Starter du ikke selv dine småplanter op fra frø, har vi drivhusene fulde af sunde, økologiske planter til drivhus og friland fra omkring april - maj måned. 
   
Naturligvis har vi også økologisk plantejord, gødninger og andet tilbehør som kompostorm, bøger og biologiske produkter til bekæmpelse af skadevoldere, så du kan komme godt i gang.

Alle vore lagervarer ekspederes normalt fra dag til dag, og vi leverer over hele landet og lidt til. Lever varerne ikke op til din forventning, erstatter vi eller refunderer omgående.

Tag et kig i vores varesortiment og bliv inspireret. Du har mulighed for at finde gode råd, vejledning og detaljerede beskrivelser ved hver enkelt vare. 

Rigtig god fornøjelse med havearbejdet!

Venlig hilsen

 Solsikken 
Karsten Bo Sørensen

Kort