TKO10 Kompostorm   Statskontrolleret økologisk

Kompostorm
1 kasse 250-350 stk. 185,00 kr.    
Din egen gødningsleverandør.

Omsætter kompost, æggebakker og gamle aviser, næsten hurtigere end du kan fremskaffe dem.

Kompostormen er en lille sydeuropæisk regnorm (Eisenia foetida), der bliver op til 8-10 cm lang. Dens æg og unger er hvide og de skifter til den velkendte rødbrune ormefarve, når de er 2-4 mm lange.

Den reproducerer sig selv mange gange på en sommer.  Formeringen foregår hurtigst ved temperaturer på 10-20 grader.
500-700 orm omsætter 1-2 m3 organisk materiale til kompost på 6-8 uger.

Nogle af ormens livretter er knoldselleri, hokkaido (squash) og kaffegrums, men den spiser alt organisk affald. HUSK at tage nogle klumper orm fra, inden du anvender komposten.

De skal blive i kompostbeholderen og sørge for komposteringen af det nye affald. Din kompostbeholder må ikke gennemfryse - ormene tåler ikke frost.

Det organiske materiale i beholderen udvikler varme ved omsætningen til kompost, så det skal være meget meget koldt (mere end 10 graders frost) i mange dage, før ormene dør af kulde. Det er dog en god ide at holde kompostbeholderen godt fyldt op med køkkenaffald og eventuelt dækket med tæpper, halm eller gran.

Ormene kan også bruges til lystfiskeri og dyrefoder,  da de er meget proteinrige. Hønsene elsker dem.

Ved modtagelsen af ormene, tages de ud af emballagen og lægges ned i kompostbeholderen til det endnu ikke omsatte køkken- og haveaffald.

En portion indeholder ca. 250-300 orm i forskellige stadier af udvikling.
 
  Info
Kategori  Tilbehør
Latinsk navn  Eisenia foetida.
  Generelt om Til komposten
Kompost. Det er med kompost - som med anden naturgødning - en fordel at den arbejdes ned i det øverste jordlag (max. 5 cm). Spredningen kan foretages hele året, men den største gødningseffekt opnås i månederne marts til august.

Komposten er også velegnet til at eftergøde med, da den er skånsom mod planterne og ikke svider deres blade ved berøring.  
Gødningsvejledning: Det anbefales altid at gødske, når det er overskyet eller regnvejr. Aldrig i fuld sol.

Kompost har en gødningsværdi på ca. 4,5 kg. (N) og kan anvendes til gødskning af f.eks. stueplanter ca. 100 gr. til 5 liter ugødet jord (sphagnum). Græsplænen ca. 10 kg. pr. 100 m2, blomsterbede, buske og hække ca. 1-2 kg. pr. 10 m2, roser ca. 1-2 kg. pr 10 m2. For gødningsvejledning til grønsagshaven - se venligst plantevejledningen.