
GR80 Styrisk oliegræskar (øko)
En østrigsk specialitet, der især dyrkes for frøenes fine, nøddeagtige smag og høje olieindhold.
Frøene er olivengrønne og nøgenskallede, lige til at anvende rå eller ristede.
Olien fra frøene går for at være noget af det ypperste indenfor gourmet-olier. Stort indhold af vitamin E.
Frugtkødet er spiseligt, men har ikke den store kulinariske værdi.
Græskaret er grøn-/gulstribet og modner gul/orange. Kan lagres i få måneder og vejer 2,5-5 kg. Relativ lang udviklingstid - 100-120 dage, så man bør for en sikkerheds skyld forkultivere. Jordtemperaturen skal være minimum 10 grader, for at frøet kan spire.
Planten er rankende, men ikke særlig kraftig.