RT03 Asparges-ært (øko)
Ældgammel kulturplante, der har fået sin renæssance i det nye nordiske køkken. Ca 35 cm høj - bliver en lille busk. På trods af navnet er den dog hverken i familie med ært eller asparges.
En smuk og sjov grøntsag med de flotteste, tofarvede, dybrøde blomster og kantede, ærtelignende bælge. Dyrkes i krukker, i køkken- eller blomsterhaven. Såvel blomsten som de unge bælge kan spises. Blomsten bruges som spiselig pynt på tallerkenen eller i salaten og bælgen dampes/blancheres eller sauteres i smør, hvorefter det bløde kød spises, mens den træede del efterlades (som man spiser artiskokblade).
Pluk bare løs - jo flere bælge, man plukker, jo flere nye blomster og bælge producerer planten - den er yderst produktiv - helt ind i efteråret. De unge bælge - 3-5 cm lange, er absolut de mest delikate.
Planten er kvælstofssamlende.
Dyrkes på solrig og varm vokseplads.