JM20 Jordmandel (øko)
1-2 årig gammel kulturvækst - kendt og dyrket i Europa siden det 13. århundrede. Ca. 35 cm højt halvgræs, der udvikler 1-2 cm aflange, mandellignende "knolde" under jorden. Høstes i oktober.
Høsten foregår nemmest ved straks at skylle jorden af rødderne og jordmandlerne på den nyopgravede plante. Derefter kan jordmandlerne pilles af. Hver plante giver nemt et udbytte på 50-100 knolde.
Jordmandler har en sød, nøddeagtig smag. Spises rå eller ristede. Skal prøves - er absolut en delikatesse!
Sættes 5 cm dybt i grupper på 2-3 stk.
Er varmekrævende. Dyrkes i væksthus eller i større krukker på varm og solrig plads. Holdes vandet i tørre perioder. Overvintres frostfrit.