SB122 Jordrovmider mod sørgemyg
Afsendes normalt direkte fra producenten på tirsdage.
De voksne jordrovmider af arterne Hypoaspis miles og H.aculeifer (1 mm) er gul-brune og nymferne glasklare-lysebrune.
Såvel nymferne som de voksne mider lever af mange forskellige jordboende byttedyr og benyttes til bekæmpelse af sørgemyg, vandfluer og springhaler mm.
Jordrovmider er jordboende som deres byttedyr og opholder sig mest i eller ovenpå jorden, hvor de afsøger de øverste 20 cm af jordsøjlen for bytte. Kun sjældent går de op på selve planterne.
Trives særdeles godt i fugtig plantekompost og kan leve længe uden føde - helt op til 7 uger. Er aktive ved temperaturer fra ca. 10-30 grader C.
Rovmiderne drysses ovenpå pottejorden efter stikning/plantning eller på et senere tidspunkt. Må ikke iblandes jordmediet før potning. Rovmiderne kan også anvendes under bordene til at reducere smittetrykket af sørgemyg. Her udsættes en lavere dosering en enkelt gang - f.eks. 50-100 jordrovmider pr. m2.
Udsættes helst straks ved modtagelsen. Kan dog opbevares ved 15-20 grader C i højst et par dage, men ikke længere, da de så angriber hinanden på den trange plads.
Jordrovmider tåler ikke opbevaring i køleskab. Undgå direkte sollys.
2500 stk. til ca. 10 m2 og 25.000 stk til ca. 100 m2.
Prisen er incl. forsendelse. Sendes direkte fra producenten med leveringstid på 1-5 hverdage. Afhentes i Pakkeshop/Pakkebox (PostNord/Bring).
Oplys altid mobilnr, så du får sms om, hvor og hvornår pakken kan afhentes og hent samme dag for at sikre levedygtigheden af nyttedyrene.